Palliationssygeplejerske – om at være der i den sidste tid

Palliationssygeplejerske Diana sidder med patient i den friske luft under omsorgsbesøg. Læs om hendes tilgang til palliativ pleje.

Diana er palliationssygeplejerske, og har stor erfaring med at arbejde med patienter, der ikke har lang tid tilbage. Vi oplever at mange mennesker gerne vil vide mere om palliativ pleje, og måske er i tvivl om hvad det egentlig er. Vi har derfor talt med Diana om sit arbejde, og hvordan hun kan gøre en forskel for sine patienter.

 

Hvad er palliation og palliativ pleje?

Palliation betyder lindring. Palliation eller palliativ pleje går ud på at udøve lindrende behandling i forbindelse med livstruende sygdom. Palliation er ikke længere kun forbundet med helt terminale patienter, men fokus er mere på at begynde palliativ behandling tidligere, for at øge livskvaliteten hos patienterne, så de kan få mest muligt ud af deres liv i den sidste tid – uanset hvor kort den må være.

 

Diana uddyber: ”Palliation er lindrende pleje – ikke kun fysisk, men i høj grad også psykisk. I mit arbejde som palliationssygeplejerske behandler jeg bl.a. smerter, delirium, kvalme og angst. Det er forskelligt hvad patienter har brug for, så jeg gennemgår altid deres behov grundigt. Når jeg møder mine patienter første gang, så skal jeg undersøge hvor i forløbet de er. Der kan være stor forskel på om de lige har fået en diagnose, eller om de har været i forløbet noget tid. En god samtale danner grundlag for, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i behovene.”

Det ser jeg som min fineste opgave. At give patienterne livskvaliteten tilbage, og hjælpe dem med at leve det liv, de holder af. Patienterne tages med i beslutninger og holdes informerede, så de ikke føler sig forbigået.

Diana, Palliationssygeplejerske

At arbejde med palliativ pleje

”Når jeg møder patient første gang, så taler jeg med dem for at finde ud af, hvad de har brug for, hvilke tanker de gør sig om deres forløb og hvad de ønsker for deres liv. Jeg spørger også ind til deres pårørende og finder ud af hvem, der er vigtige relationer for patienten. Nogle gange tegner jeg et stamtræ, for at forstå relationerne og huske navnene bedre.”

 

”Det er forskelligt hvor åbne patienterne er, første gang jeg møder dem. Nogle har det nemt ved at tale om deres behov, smerter og døden. Andre ved ikke hvordan de skal tale om det. En af de ting, som jeg hurtigt skal tale med patienterne om, er deres stillingtagen til genoplivning. Det skal vi have på plads, og det oplever jeg, at de har en klar holdning til. Når vi først har talt om det, så går resten nemmere. De forstår at jeg er professionel og på deres side, og at jeg arbejder for at gøre dem så tilpasse og trygge, som muligt.”

 

”Jeg holder af at sige, at jeg arbejder for at mine patienter skal leve og ikke bare være i live. De skal kunne være dem selv, lave de ting, de holder af og ikke være hæmmet af en diagnose. Det ser jeg som min fineste opgave. At give patienterne livskvaliteten tilbage, og hjælpe dem med at leve det liv, de holder af. Patienterne tages med i beslutninger og holdes informerede, så de ikke føler sig forbigået. Det handler om at få en god og værdig rejse mod det sidste.”

Det er en måde at være sygeplejerske på, som jeg altid har drømt om

Diana, Palliationssygeplejerske

”Himmelmoder”

Ligesom at mennesker bliver hjulpet til verden af en jordemoder, fortæller Diana at hun nogle gange bliver kaldt ”himmelmoder” – en titel, som hun er enormt stolt af at bære: ”Det er en stor ære at være med til at hjælpe folk godt herfra. Jeg oplever det som en sårbar og meget ærlig periode i menneskers liv, og der er nogle ting, som de har brug for at få afsluttet. Samtale er en stor del af det. Mange mennesker har brug for nogle at tale med, og uanset om de har mennesker omkring sig eller ej, så kan det være rart at have en udefra stående ved sin side. Det er en måde at være sygeplejerske på, som jeg altid har drømt om.”

 

Støtte til de pårørende til palliative patienter

”Som palliationssygeplejerske møder jeg naturligvis også mange pårørende, som også har brug for støtte i forløbene. Afhængigt af deres relation til den syge, og hvor i forløbet vi mødes, har de brug for forskellige ting. Ofte kan de have brug for at lette deres hjerte. Fortælle mig deres bekymringer. Jeg lytter og trøster, og hjælper dem med at slippe bekymringerne, så de føler sig trygge ved, at deres kære får den pleje, de har brug for. Jeg har ofte fokus på de allernærmeste, da det kan virke uoverskueligt for dem og den syge, hvis der er for mange mennesker ind og ud af huset. Jeg oplever at de føler sig lettede og at der sænker sig en ro over situationen. På den måde kan de fokusere på at være der for deres kære, uden at bekymre sig om selve den palliative pleje. Den har vi helt styr på.”

top