Helles oplevelser med privat sygepleje af nære familiemedlemmer i eget hjem

I forbindelse med at særligt Helles mor fik et stigende behov for sygeplejefaglig hjælp, blev privatsygeplejerske Charlotte tilknyttet hos Helles forældre. Det blev begyndelsen på et langt og godt privat sygeplejeforløb, hvor forældrenes livskvalitet blev forbedret. Efter morens død fortsatte Charlotte med at være tilknyttet faren, som nu pludselig stod alene. Læs Helles beretning om forløbet og hvordan en privatsygeplejerske gjorde en stor forskel for hele familien.

 

”Jeg har ikke brug for en sygeplejerske”

Helle og familien valgte at få tilknyttet en privatsygeplejerske til hendes mor, der var ramt af flere sygdomme og tog en del medicin. Helle kunne mærke, at hun og familien ikke fik lov til at hjælpe, da moren ikke selv mente, at hun havde behov for hjælp.

”Hun var ikke nået til den erkendelse endnu, og derfor var det svært for os at hjælpe. Familierelationen gjorde det heller ikke nemmere. Det er grænseoverskridende for begge parter, at en datter eksempelvis skal hjælpe sin mor med sin personlige hygiejne. Derfor blev en privatsygeplejerske relevant for os,” fortæller Helle.

Sygeplejerske Margit Egeskov havde en indledende samtale med Helle og forældrene, for at afdække behovet for privat sygepleje i eget hjem. Derefter blev Charlotte koblet til forældrene: ”Det krævede en smule tilvænning – nok mest for min far, der syntes det var lidt underligt. Men Charlotte var virkelig god til at læse dem og blev hurtigt deres fortrolige. Hun havde et godt tag i dem begge. Med mange forskellige sygdomme og komplikationer, var min mors tilstand meget dårlig, men Charlotte formåede at forbedre deres livskvalitet og holdt godt øje med deres helbred.” Læs mere om Egeskov Nursings tilgang til privatsygepleje og øget livskvalitet hos vores patienter.

”Det var rigtig rart at have en fast kontaktperson. Hun kunne forklare os hvad der foregik, samt hvordan der blev passet på vores forældre og bedsteforældre. Der var naturligvis emner og detaljer, som forblev mellem Charlotte og mine forældre, men hun formåede at holde os informerede på et professionelt niveau, der gav os ro i maven.”

Helle, pårørende

En tryg og fortrolig relation mellem patient, pårørende og privatsygeplejerske

Som pårørende er det rart at blive holdt informeret, da man naturligvis bekymrer sig for sine familiemedlemmer. Om dette beretter Helle: ”Det var rigtig rart at have en fast kontaktperson. Hun kunne forklare os hvad der foregik, samt hvordan der blev passet på vores forældre og bedsteforældre. Der var naturligvis emner og detaljer, som forblev fortrolige mellem Charlotte og mine forældre, men hun formåede at holde os informerede på et professionelt niveau, der gav os ro i maven.”

Helle understreger, at Charlottes sygeplejefaglige viden og erfaring også var meget værdsat i forbindelse med samtaler med læge og hospitaler: ”Det skabte stor tryghed for mine forældre – og for os – at Charlotte kunne tage med til samtalerne med sundhedsvæsenet. På den måde var hun velinformeret og kunne forklare tingene grundigt for mine forældre og os andre, der ikke er velbevandret i sygeplejefaglige termer.”

At have en privatsygeplejerske at tale med, blev også aktuelt efter både morens og farens bortgang. ”Vi havde nogle spørgsmål om forløbet, som vi kunne tale med Charlotte om, og det gav en ro at være informerede omkring hvad der var foregået optil.”

”Noget af det, der gjorde en stor forskel for os var, at det blev nemmere for os at være sammen med mine forældre. Vi kunne se, at de havde det godt med deres sygeplejerske. På den måde skulle vi ikke længere bekymre os og selv prøve at tale med dem om de ting. Der var styr på tingene, og de fik den pleje, de havde brug for.”

Helle, pårørende

Ønske om at blive i eget hjem med privat sygepleje

Da Helles mor gik bort, fortsatte Charlotte som privatsygeplejerske for Helles far. Faren skulle vænne sig til en ny tilværelse. Hvor Helles mor havde brug for klassisk sygeplejefaglig hjælp til hendes sygdomme og medicinering, var farens behov mere at hverdagen skulle køre, så han kunne blive i sit eget hjem.

”Charlotte hjalp til med nogle af de ting, som min mor altid gjorde, og som min far ikke havde forstand på. Hjemmet skulle spille, så min far havde det godt.”

Det betød naturligvis en bearbejdelse af sorgen over sin kone. Hertil siger Helle: ”Charlotte var min fars fortrolige. Jeg tror de kunne tale om alting. På den måde kunne Charlotte hjælpe ham med hans tanker og følelser efter min mors død. Hun holdt øje med både hans fysiske og mentale helbred, og formåede at holde ham i gang og glad.”

 

Nemmere at bevare familierelationen

Bekymringer og følelsen af at man ikke kan hjælpe er noget, der ofte går igen hos de pårørende til syge ældre. Det kan slide på familieforholdet og skabe distance. Helle oplevede, at forholdet til forældrene blev nemmere, da de fik den rette sygepleje i eget hjem:

”Noget af det, der gjorde en stor forskel for os var, at det blev nemmere for os at være sammen med mine forældre. Vi kunne se, at de havde det godt med deres sygeplejerske. På den måde skulle vi ikke længere bekymre os og selv prøve at tale med dem om de ting. Der var styr på tingene, og de fik den pleje, de havde brug for.”

top